Enhedslisten: Minister skal i samråd om alarmerende forhold i psykiatrien

Enhedslisten kalder ministeren i samråd efter ny opsigtsvækkende rapport fra Retspsykiatrisk klinik, som Politiken har fået aktindsigt i, der beretter om alarmerende forhold i psykiatrien. Behandlingskrævende personer med psykisk sygdom har ikke fået tilstrækkelig behandling og det kan være årsag til de er havnet i personfarlig kriminalitet.

  • Victoria Velásquez, spidskandidat for Enhedslisten på Fyn

Enhedslistens psykiatriordfører, Peder Hvelplund, at denne aktindsigt viser, at det er nogle dybt alarmerende oplysninger der her kommer frem:

Desværre er det ikke overraskende, det er hvad patienter, pårørende og personalet, har gjort tydeligt opmærksom på.

Det er konsekvensen af en årelang underfinansiering af psykiatrien. 56% af psykiaterne oplever ugentligt at måtte udskrive patienter de ikke vurderer er færdigbehandlede.

Det er dybt utilfredsstillende og en så fattig behandling af borgere med psykisk sygdom kan vi som samfund ikke acceptere.

Der har også været flere tilfælde på Fyn, hvor der er blevet rettet en kritik af de manglende ressourcer indenfor psykiatrien.

Victoria Velásquez, Enhedslistens fynske spidskandidat:

Det er ikke længe siden, at Pernille Møller Øland, der er tillidsmand for sygeplejerskerne i psykiatrien i Middelfart, fortalte om, hvordan mere personale ville kunne give mere tryghed til patienterne og personalet. At så mange af psykiaterne også oplever, at de ikke kan gøre deres arbejde ordenligt er med til at vise det hele billede.

Problemet er, at der simpelthen ikke er afsat nok ressourcer til området, hvilket rammer både de ansatte og dem, der skal hjælpes.

Regeringen påstår, at psykiatrien er blevet opprioriteret, men ser vi på virkeligheden, så taler tallene og de personlige beretningerne for sig sig. Udover det flere ansatte og borgere fortæller om, så kan vi se, at udgiften pr. patient i hospitalspsykistrien er blevet markant mindre.

Enhedslisten foreslår et akut løft til psykiatrien på 1 mia. kr.
Der skal udarbejdes en ny psykiatrihandlingsplan med bindende mål og øremærkede midler. Der skal nedsættes en følgegruppe der løbende kan monitorere handlingsplanen og gribe ind hvis målene ikke opnås. Den mangeårige underfinansiering kræver en struktureret og intensivt indsats. Men det er nødvendigt for at rette op på de helt ulykkelige forhold. Det er helt nødvendigt af hensyn til patienter, pårørende og personale.

Minister i samråd
Enhedslisten indkalder herudover til samråd, hvor Sundhedsministeren skal redegøre for hvilke initiativer regeringen sætter i værk, for at rette op på den årelange underfinansiering.